Hvorfor vælge en psykoterapeut med 'MPF' i sin titel?

Gå tilbage

Psykoterapeut MPF er et kvalitetsstempel

Medlemmer af Dansk Psykoterapeutforening må anvende titlen psykoterapeut MPF, som står for ’Medlem af Dansk Psykoterapeutforening’.

I Danmark er titlen ’psykoterapeut’ ubeskyttet. Alle kan i princippet sætte et skilt på døren og tage imod klienter. Derfor er titlen psykoterapeut MPF et kvalitetsstempel, da den stiller en række krav til terapeutens uddannelsesbaggrund og erfaring.

En psykoterapeut MPF er to-faglig Medlemmerne i Dansk Psykoterapeutforening har en fireårig psykoterapeutuddannelse sammen med en forudgående uddannelse. Det betyder, at en psykoterapeut MPF er to-faglig.

En psykoterapeut MPF har:

En bachelor- eller kandidatuddannelse efterfulgt af mindst 3 års erhvervserfaring inden for det humanistiske, pædagogiske eller social- og sundhedsfaglige felt, f.eks. pædagog, lærer, socialrådgiver, sygeplejerske, læge, psykolog eller fysioterapeut – eller tilsvarende og En 4-årig psykoterapeutuddannelse fra et psykoterapeutisk uddannelsessted, der er godkendt og evalueret af Dansk Psykoterapeutforening – eller tilsvarende

En psykoterapeut MPF forener sine forudgående kompetencer og praksisnære erfaring i arbejdet med mennesker med en psykoterapeutisk efteruddannelse.

Etiske forpligtelser En psykoterapeut MPF forpligter sig desuden til:

at holde sig fagligt opdateret at modtage regelmæssig supervision at overholde foreningens etikregler

Etikreglerne er med til at sikre, at psykoterapien foregår kvalificeret og professionelt. Overholder et medlem ikke reglerne, er der som klient mulighed for at indsende en klage, der behandles af foreningens etikudvalg.

Kompetencer En psykoterapeut MPF er uddannet til at praktisere psykoterapi. Der findes mange forskellige retninger og metoder inden for psykoterapien, men fælles for alle de retninger, der repræsenterer MPF-titlen er, at de bygger på forskning og anerkendte teorier.

Med psykoterapien som behandlingsmetode arbejder en psykoterapeut MPF med at:

Forebygge og behandle psykosociale og/eller psykosomatiske lidelser Hjælpe mennesker med at ændre uhensigtsmæssige tanke- og adfærdsmønstre i retning mod øget livskvalitet og personlig modning og integritet Hjælpe mennesker til at træffe sunde livsvalg Støtte mennesker i kriser og svære livssituationer

En psykoterapeut MPF er uddannet til at forebygge og behandle problemstillinger, som:


Psykoterapeuter MPF er ofte ansat inden for social- og sundhedsområdet:

Mange psykoterapeuter MPF er også privatpraktiserende med egen klinik, hvor de har specialiseret sig i ét eller flere behandlingsområder. Det kan være som eksempelvis parterapi, familieterapi eller spædbarnsterapi.

Fire ud af ti medlemmer arbejder som selvstændige psykoterapeuter på fuldtid og har egen klinik eller praksis. De øvrige medlemmer er enten fuldtidsansatte i det offentlige på for eksempel skoler, sygehuse og i jobcentre eller i private virksomheder og organisationer. Andre supplerer jobbet som psykoterapeut med et andet job.